





Casar de Burbia Vino de Paraje El Castañal "Grano a grano" Bierzo 2023 ØKO
”Casar de Burbia has positioned itself among the best wines of El Bierzo”
Selvom citatet herover stammer fra vinhuset selv, er det langt fra pral. Faktisk snarere en underdrivelse. De ædle dråber fra økologiske Casar de Burbia støvsuges af spanske sommelierer fra landets fineste spisesteder – heriblandt 3-stjernede Michelin-restauranter i Madrid og Barcelona.
Vinous har testet over 70 Bierzo-rødvine i 2023 årgangen. På en delt 3. plads finder vi netop denne El Castañal, som med 97 point giver baghjul til Bierzos to dyreste rødvine til 3.000 og 9.000 DKK flasken!
Økologiske El Castañal er skabt på 100 % Mencía, der – som etiketten siger – håndselekteres og afstilkes drue for drue (Grano a grano).
Vi taler en ekstrem kræsen selektion fra de øverste 0,3 hektar af enkeltmarken El Castañal – beliggende 800 meter over havets overflade i Paraje Valdaiga.
Markens fritstående buskvine anslås til at være 100 år – men reelt er de så gamle, at ingen kender deres faktiske alder! Nederst på skråningen finder man den berømte pilgrimsrute ”Camino de Santiago”, hvorfra vandrerne kan nyde synet af den idyllisk beliggende vinmark i verdensklasse.
“El Castañal is a single-plot wine named after one of our estate's most distinctive vineyards, known as "la viña bonita" (the beautiful vineyard) ... Thousands of pilgrims rest here yearly, unknowingly photographing its serene beauty as they pass.” – Casar de Burbia
Det næringsfattige terroir giver et ekstremt lavt høstudbytte på omkring 15 hektoliter pr. hektar, mens jordbundens indhold af kvarts og skifer fremtryller en særdeles mineralsk og kompleks rødvin, som Casar de Burbia forkæler med 12 måneders lagring på de fineste franske egetræsfade fra Allier... Ingen kender toppen af Mencia eller Bierzos formåen, før de har smagt kultvinen El Castañal!
”Bierzo, at the northwestern edge of Castilla y León, is emerging as a source of some of Spain's most in-demand wines.” – Decanter
Bierzo er epicentret for den med rette hypede drue Mencia, der grundet sine ekstremt elegante rødvine længe blev forvekslet med franske Cabernet Franc. Genetiske analyser slår dog fast, at Mencia er en unik krydsning af de historiske sorter Alfrocheiro og Patorra, der stammer fra henholdsvis Dão og Douro i Portugal.
Skal du smage, hvorfor Mencia frembringer tidens nok mest trendy og eftertragtede spanske rødvine? Så gå trygt med dette Casar de Burbia-flagskib fra druens epicenter i Bierzo. Kvaliteten er unik – men pas på. Der er tale om en absolut mikroproduktion på 600 flasker, hvoraf vi er tildelt 18 (!)
...
Nyd den til saftigt lam, oksekød, tapas, sortfodsgris, svamperetter og modne oste. Servér ved 15-17°C
Hvordan smager Casar de Burbia Vino de Paraje El Castañal "Grano a grano" Bierzo 2023 ØKO?
El Castañal "Grano a grano" Bierzo 2023 funkler flot brombærrød i glasset… Næsen er vidunderlig parfumet med nyplukkede roser, lavendel, grønne krydderurter, orangeskal, skifermineralitet og friske tranebær, der gemmer på dybere noter af sorte blommer, svesker, læder, rød brændt jordskorpe, balsamico, cedertræ og ristede espressobønner… Flagskibet glider med en majestætisk selvsikkerhed over tungen, hvor vinens spektakulære fylde og frugtdybde modsvares af en nærmest burgundisk, svævende og transparent elegance! Som et magisk møde mellem Ribera del Duero og Richebourg – og så alligevel helt sin egen. Fine krydderier og tanniner i den minutlange, skovjordbærsaftige finish. Ufattelig, uforlignelig, uforglemmelig – og utvivlsomt en af Spaniens største rødvine! Dik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Casar de Burbia Vino de Paraje El Castañal "Grano a grano" Bierzo 2023 ØKO passer godt til...
Hvordan er Casar de Burbia Vino de Paraje El Castañal "Grano a grano" Bierzo 2023 ØKO fremstillet?
Økologiske El Castañal Bierzo 2023 er skabt på 100 % Mencía, der – som etiketten siger – håndselekteres og afstilkes drue for drue (Grano a grano) i 800 meters højde fra de øverste 0,3 hektar af enkeltmarken El Castañal i Paraje Valdaiga. Markens fritstående buskvine anslås til at være 100 år – men reelt er de så gamle, at ingen kender deres faktiske alder! Nederst på skråningen finder man den berømte pilgrimsrute ”Camino de Santiago”, hvorfra vandrerne kan nyde synet af den idyllisk beliggende vinmark i verdensklasse. Det næringsfattige terroir giver et ekstremt lavt høstudbytte på omkring 15 hektoliter pr. hektar, mens jordbundens indhold af kvarts og skifer fremtryller en særdeles mineralsk og kompleks rødvin. Gæringen finder sted i åbne franske egefade med hele druer og tøris, hvilket skaber en form for "maceration carbonique” (kulsyregæring), der fremhæver vinens friske og levende frugt. Herefter følger to måneders skindkontakt i de samme fade, hvilket opbygger rødvinens farve, struktur og mineralitet. Casar de Burbia forkæler topvinen med 12 måneders lagring på de fineste franske egetræsfade fra Allier, der tilfører yderligere raffinement og rygrad uden at overdøve frugten. Der er tale om en absolut mikroproduktion på 600 flasker – hvoraf vi er tildelt 18 (!)
Druer
MenciaOm Casar de Burbia

Økologisk Mencía-pionér og storleverandør til Spaniens Michelin-restauranter
I hjertet af Bierzo i det nordvestlige Spanien finder man Casar de Burbia, et familieejet vinhus, der i dag regnes blandt områdets absolutte eliteproducenter. Historien begynder med Nemesio Fernández, som allerede i slutningen af 1980'erne begyndte at genoplive gamle og delvist glemte vinmarker omkring Valtuille de Arriba. Det skete vel at mærke på et tidspunkt, hvor Bierzo var totalt ukendt på den internationale vinscene og Mencía-druen i bedste fald indfandt sig som bordvin på den lokale tapasbar. Nemesio og familien satsede imidlertid målrettet på områdets historiske Mencía-bushvines samt den grønne Godello-drue.
I dag videreføres arbejdet af næste generation med samme vision. At fremstille autentiske, økologiske vine, der udtrykker Bierzos unikke identitet. Casar de Burbia råder i dag over nogle af områdets mest eftertragtede parceller, hvor mange af vinstokkene er mellem 70 og mere end 120 år gamle. Flere af vinmarkerne ligger i op mod 900 meters højde, hvor det kølige klima og jordbundens indhold af skifer, kvarts, jern og ler skaber vine med en udpræget friskhed, mineralitet og lagringspotentiale.
Vinifikationen hos Casar de Burbia bygger på en filosofi om minimal indgriben. Druerne håndhøstes fra gamle bushvines med ekstremt lave udbytter, og gæringen sker ofte spontant med markernes naturlige gærceller. Afhængigt af cuvéen anvendes alt fra store foudres til små franske egetræsfade fra nogle af Frankrigs mest prestigefyldte skovområder som Tronçais, Allier og Bertranges. Fællesnævneren er, at fadet altid skal understøtte terroiret frem for at dominere det. Resultatet er vine med en sjælden kombination af kraft og finesse, hvor mørke og røde bær, blomster, vilde urter og udtalt mineralitet smelter sammen med silkefine tanniner og levende syre. Mange beskriver stilen som nærmest burgundisk i sin elegance, hvilket måske kan være med til at forklare den store popularitet som Bierzo oplever lige nu.
Porteføljen er opbygget som en kvalitetsrejse gennem Bierzos bedste terroirs. Husets entry-level- og terroirvine introducerer områdets karakteristiske stil med fokus på friskhed, mineralitet og druetypicitet. Over disse finder man den anerkendte Tebaida-serie, som repræsenterer essensen af Casar de Burbias filosofi med frugt fra højtliggende parceller og meget gamle vinstokke. Dernæst følger de terroirdrevne ”Vino de Paraje”-vine, hvor fokus i højere grad ligger på de specifikke enkeltmarker og mikroterroirs. Her finder man blandt andet Tebaida Nº5 fra den historiske Viña Sapita-mark samt El Castañal "Grano a Grano", der produceres i ekstremt begrænsede mængder fra nogle af Bierzos ældste bushvines. På toppen af pyramiden står husets sjældneste kultvine som Tebaida Nemesio, skabt fra mikroskopiske parceller med produktioner på blot nogle få hundrede flasker årligt. Disse vine repræsenterer kulminationen på årtiers arbejde med gamle vinstokke, økologisk dyrkning og kompromisløs selektion.
Den tårnhøje kvaliteten på tværs af niveauerne har gjort Casar de Burbia til en favorit blandt Spaniens førende sommelierer. Store dele af produktionen finder i dag vej til nogle af Spaniens mest prestigefyldte Michelin-restauranter, hvor husets elegante og finesserige Mencía-vine passer perfekt til det moderne gastronomiske køkken. Blandt Spaniens mest berømte trestjernede restauranter finder man navne som DiverXO i Madrid, Disfrutar, Lasarte og Cocina Hermanos Torres i Barcelona.
Hos Supervin glæder vi os umådeligt meget til at præsentere dig for den imponerende portefølje af vine fra Casar de Burbia, der i stor stil høster topratings hos James Suckling, Robert Parker og Vinous.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener

















