Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Hautes-Côtes de Beaune 2023

Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Hautes-Côtes de Beaune 2023
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“90 points. This is a rich and soft wine, with succulent red fruits and a hint of concentration that promises well for the future…” – Wine Enthusiast (seneste årg.)
Sagt uden omsvøb… Det her må være århundredets bourgogneindkøb fra skråningerne lige over de berømte Cru-marker i Beaune, Volnay og Pommard!
Stéphane Brocards Hautes-Côtes de Beaune blåstemples i senest anmeldte årgang af selveste Wine Enthusiast, og samme fremragende bourgogne ligger aktuelt i England til mellem 150 og 175 kroner flasken…
Efter hårde forhandlinger banker vi nu røverkøbet ned i en nærmest absurd attraktiv kassepris - især når du husker på, hvilken udsøgt topkvalitet der lige nu kan slynges i de glade bourgogneglas!
"Some of Burgundy's most interesting wines today"- Wine Enthusiast
Bourgognes høje skråninger, Hautes-Côtes, oplever meget sigende en stor aktuel tilstrømning af topnavne som Méo-Camuzet, Leflaive og Liger-Belair. Forklaringen er den globale opvarmning, som giver terroiret tæt på samme klima, som Grand Cru-markerne længere nede af skråningerne havde indtil for nylig. Tendensen er særlig tydelig i varme topår som 2023...
“2023 Côte de Beaune red - Superb” – Wine Enthusiast Vintage Chart
“The Bourgogne 2023 vintage - surpassing all expectations!” – Vins de Bourgogne
Hvis der er ét burgundisk vindistrikt, der bedre end noget andet kombinerer fordelagtige priser med dramatisk stigende vinkvalitet, så er det Hautes-Côtes de Beaune… Vi giver dig Supervins unikke vingaranti for DK’s flotteste eksempel til prisen!
Smagenote
Closerie des Alisiers Hautes-Côtes de Beaune 2023 toner charmerende kirsebærrød frem i glasset… Næsen forfører med dansende frugtlækre aromaer af nyplukkede roser, saftige kirsebær, skovjordbær og vilde hindbær, som efter et par slyngture i glasset får følge af mineralsk kalksten og elegante skovbundsnoter samt 2023-topårgangens uimodståeligt solmodne strejf af lakrids, spiciness og chokolade… Wauw! Burgunderen imponerer fra første bærsaftige slurk med sin suverænt silkebløde tekstur, mens smagen forener terroirets kølige nerve med den varme årgangs uimodståelige charmefrugt. Hele herligheden kulminerer i en harmonisk afslutning, der klinger smukt af med de fineste silketanniner og en diskret spiciness... Hillemænd for en herlig bourgogne! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Hautes-Côtes de Beaune 2023
Tidligere årgange:
90/100 Wine Enthusiast
“This is a rich and soft wine, with succulent red fruits and a hint of concentration that promises well for the future. It is ripe, with a bright aftertaste.”
Nyd den røde bourgogne til fjerkræ, saftige steaks, tatar, charcuteri, svamperetter, tapas og milde oste. Servér ved 14-17 °C.
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, som Stéphane Brocard håndselekterer fra Côte de Beaunes højtliggende skråninger lige ovenfor de berømte Cru-marker i Beaune, Volnay og Pommard. Rødvinen bliver vinificeret på traditionel burgundisk vis, inden den efter endt gæring omstikkes til 6 måneders afrunding på ståltank.
Om Closerie des Alisiers (Stéphane Brocard)
Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.