Le Bon Negociant Sauvignon Blanc 2023




Le Bon Negociant Sauvignon Blanc 2023
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“92 point. En Sauvignon Blanc med bred appel. Denne vin kan alle lide. Det eneste, den mangler, er følgeskab af solskin.” – WineWherever
”92 point. FREMRAGENDE SAUVIGNON BLANC TIL SMÅPENGE …det her er en superdejlig Sauvignon Blanc med alle de noter, jeg ønsker af denne druetype. Friskhed, saftighed, frugtfylde og ukompliceret nydelse.” - Flaskehalsen
”91 point. Den får ens tanker hen mod sommer - læskende vin” – Mad & Monopolet
"91 point. Jeg synes virkelig, den gør sig flot ... Har du prøvet en Sauvignon Blanc med fennikelnoter før? Det overraskede mig virkelig positivt!" - Vin For Kvinder
Danmarks måske allerbedste Sauvignon Blanc-køb er landet i dugfrisk topform… 2023 er for lækker!
Le Bon Negociant har fra day one opnået dansk kæmpesucces ved at levere indbegrebet af læskende, aromatisk og perfekt sommerlig Sauvignon Blanc til en hverdagspris, hvor hverken New Zealand eller Sancerre får et ben til jorden.
Sauvignon Blanc er bedst og mest delikat, når druerne kommer fra kølige marker med masser af kalk. Sådan er det ikke kun i hundedyre Sancerre, men også omkring den sydfranske landsby Cruzy, hvor et perfekt kuperet og vindblæst terroir har skabt denne fantastiske nye Sauvignon Blanc 2022.
Som alle andre vine fra Le Bon Negiociant er vinen fremstillet lokalt og modnet i Cruzys kølige vinkældre, hvor der meget sigende for kvalitetspotentialet har været dyrket vin siden grækerne og romerne.
På bundlinjen får du en af de lækreste franske Sauvignon Blanc-hvidvine, vi har smagt syd for Sancerre!
Smagenote
Ved ophældningen krystalklar med elegante limegrønne glimt i glasset… I næsen et aromatisk vidunder af de lifligste, delikate, ungdommelige Sauvignon Blanc dufte! Nyplukkede hyldeblomster, sprøde grønne æbler, frisk lime, våd kalk, hvid fersken, duftede solbærblade og nyslået græsplæne… Essensen af fransk Sauvignon Blanc! Ren, frisk og sprød i teksturen, mens frugten vibrerer helt ungdommeligt på tungen. Lang og nuanceret finish hvor mineralske anstrøg af salt og våde sten føjer ægte finesse til smagsoplevelsen. Sauvignon Blanc-sunshine in a glass..! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Anmeldelser af Le Bon Negociant Sauvignon Blanc 2023
92/100 WineWherever, Rasmus Christensen
“Indbydende og sommerlig duft af hyldebær og hvide ferskner. Den har godt med friskhed i munden, hvor frugten er drevet fersken og papaya. En Sauvignon Blanc med bred appel. Denne vin kan alle lide. Det eneste, den mangler, er følgeskab af solskin.”
92/100 Flaskehalsen
”FREMRAGENDE SAUVIGNON BLANC TIL SMÅPENGE | Saftig friskhed til budgetpris… Rigtig fine franske Sauvignon Blanc-vine kommer fra fine områder som Sancerre eller Pouilly-Fumé. Og de koster ofte en del. Billigere Sauvignon Blanc skal man for det meste finde i små områder – eller oversøisk. Men så er der lige Le Bon Negociant, der ikke er en område-bestemt hvidvin, men som bare har til formål at smage godt. Og det formål bliver opfyldt til fulde, for det her er en superdejlig Sauvignon Blanc med alle de noter, jeg ønsker af denne druetype. Friskhed, saftighed, frugtfylde og ukompliceret nydelse. Det er ikke den vilde kompleksitet, man kan gå på opdagelse i, men man kan nyde den i fulde drag, og mere behøver jeg ikke. Og mere kan jeg ikke forvente til en pris som denne. Normalpris kr. 99,95, Set til kr. 55,- | Supervin 5 Stj., 92 Pts.”
91/100 Mad & Monopolet
”Det er sjældent, at jeg ser en så lys farve på en vin som på denne, den får ens tanker hen mod sommer - læskende vin - syre og ja, ferie. Duften er syrlig, hvor du fornemmer citrus, lime, friske sprøde grønne æbler, græs og våde sten. I munden er den mineralsk, rank og frisk, hvor du får masser af syre - perfekt match til skaldyr eller ceviche. 1 stk 99,95 / BEDSTE PRIS v/6 fl. 55,00 ”
91/100 Vin For Kvinder
"Hvis du er til hvidvin med lidt mere personlighed og et lille frækt krydderi i glasset, så skal du lære denne skønne flaske at kende! Le Bon Négociant Sauvignon Blanc er en fransk vin, der både er frisk, frugtig og ret charmerende – og faktisk lidt mere kompleks, end man først lige tror. I duften og smagen finder man både pære, citron og stikkelsbær – men også lidt fersken og solbærblade, som giver den her fine, lidt grønne tone. Og så kommer der pludselig noget mere… noget urtet og næsten lidt fennikelagtigt, der giver karakter og kant. Den er mellemfyldig, så du får noget struktur og fylde, uden at det bliver tungt eller overdrevet – perfekt til os, der gerne vil have en vin, der smager af noget, men stadig føles let og læskende. 12 % alkohol, så den er nem at nyde et par glas af uden det hele går op i snurren og trætte øjne – og med sin friskhed og fine balance, passer den helt oplagt til mad. Den er genial til magre fisk, skaldyr, muslinger og grøntsagsretter – især hvis du har lidt citron eller friske krydderurter i retten. Jeg synes virkelig, den gør sig flot – også bare som et “nu slapper jeg lige af i solen”-glas alene eller med veninderne. Det er ikke en vin, der larmer – men den har så meget at sige, når man lytter lidt til den. Og det kan vi jo godt lide, ikke? Har du prøvet en Sauvignon Blanc med fennikelnoter før? Det overraskede mig virkelig positivt!Del dine oplevelser – jeg er altid klar på at høre, hvad der hitter hos jer!"
Nyd den solo som sprød aperitif eller server til fisk og skaldyr, sushi, salater, fjerkræ, lette tapas, friske tomater og asparges samt og cremede oste. Server ved 8-12°C
Vinen er fremtillet på 100% Sauvignon Blanc, som teamet bag Le Bon Negoiciant selekterer fra nøje udvalgte, køligt beliggende kalkstensmarker nær Middelhavet. Inden gæringen gennemgår druerne en 6 timer lang koldmaceration, der trækker maksimalt frugtaromaer fra drueskallerne. En nænsom presning frigøger herefter den mest delikate druemost, som klares ved nedkøling og bundfældning af urenheder. Herefter følger den frugtbevarende temperaturstyring på ståltank, inden vinen modner 5 måneder i kontakt med de fine gærrester, der føjer smooth tekstur og ekstra finesse til smagsoplevelsen.