Casanova Di Neri vine
I 2007 blev Casanova di Neri kåret som 'Verdens bedste Brunello producent' af det velrenomerede Wine Spectator og blev ligeledes nr. 1 på top 100-listen. Det er derfor ikke uden grund, at producenten betragtes som én af de absolut bedste fra Montalcino. Vingården blev grundlagt tilbage i 1971, da Giovanni Neri dengang købte en stor ejendom i det mest attraktive område i Montalcino. Til ejendommen tilhører fire følgende marker: Pietradonice, Cerretalto, Cetine og Fiesole. I 1984 overtog sønnen, Giacomo di Neri, vingården og sammen med den berømte Carlo Ferrini, (en af Italiens dygtigste ønologer) tog han eksamen på Firenzes vinuniversitet. Efter at Giacomo overtog sin fars vingård begyndte udviklingen for alvor at tage fart. Siden 1989 begyndte diverse vinmagasiner verden over og Gambero Rosso at uddele præmier og høje point for vinene. I 2006 blev producenten således kåret som "årets vingård" i Winespectator - verdens mest læste vinmagasin.
Casanova Di Neri rødvine
Her er altså tale om en verdenskendt Brunello-producent, som laver 3 forskellige Brunello di Montalcino samlet på 40 hektar. Giacomo Neri producerer Brunello di Montalcino i den absolutte elite. Carlo Ferrini og Gioa Cresti er ønoglogteamet, og de gør det fantastisk, hvilket også kan aflæses direkte i de skyhøje ratings år efter år. Giacomo Neri har netop færdiggjort sit nye vineri, som er et fantastisk projekt, der strækker sig 3 etager under jorden. Tyngdekræften driver vinene fra top til bund under produktionen. Anlægget har været kostbart, men det har været en kæmpe succes for Giacomo. I løbet af ganske få år er Casanova di Neri blevet stjerneproducent i Gambero Rosso (10 gange 3 glas) - noget kun få og de absolut bedste producenter formår. Ligeledes er producenten flere gange tildelt de magiske og næsten uopnåelige 100 point for deres vine - senest har James Suckling (kendt fra Wine Spectator) tildelt Brunello di Montalcino Tenuta Nuova 2006 100 point samt en masse fantastiske ord med på vejen. Vil du smage noget af det bedste fra Montalcino, så skal du købe vin herfra.